Gratis phishing-test: kan du spotte de falske mails?

Tjek tre ting: afsender-domænet (ikke kun det viste navn — det rigtige domæne efter @), om der er pres for at handle hurtigt, og om eventuelle links peger der hvor de siger. Hover over linket før du klikker. Hvis mailen kommer fra en service du bruger, så log ind direkte via dit bookmark — ikke via mailens link. Email-validator-værktøjet tjekker mailens headers (SPF/DKIM/DMARC) og kan vise om afsender-domænet er ægte.

Phishing er svindel via email. Smishing er det samme, bare via SMS — typisk pakkebesked, bank-advarsel eller falsk MFA-kode. SMS føles mere troværdigt end email fordi vi er vant til korte, tekniske beskeder den vej, men det er præcis hvad angriberne udnytter. Vishing er den tredje variant: telefon-svindel hvor en "IT-supporter" eller "bank-medarbejder" ringer.

Tre lag arbejder sammen: (1) tekniske filtre — Microsoft Defender for Office 365 fanger størstedelen af phishing før det når brugeren. (2) Email-protokoller — sørg for at jeres egen DMARC-politik er på p=reject så jeres domæne ikke kan misbruges som phishing-afsender. Tjek jeres opsætning her. (3) Awareness-træning, så medarbejdere genkender det der slipper igennem filtrene. Ingen af lagene er nok alene.

Ved at åbne selve mailen sker der typisk ikke meget i en moderne mail-klient — Outlook og Gmail blokerer aktivt indhold som standard. Risikoen ligger i at klikke på links, åbne vedhæftninger eller indtaste oplysninger på en falsk login-side. Hvis du har åbnet en mistænkelig mail uden at klikke, så slet den og rapporter den til jeres IT. Har du klikket: skift password, kør malware-scanning, og kontakt IT-support.

Ja. Scenarierne er rekonstrueret fra mønstre jeg ser i danske SMV — Microsoft 365-spoof, CEO-fraud (gavekort), PostNord/SKAT-smishing, LinkedIn-typosquatting, QR-phishing (quishing) og legit-mails der ofte bliver fejlmistænkt.

Nej. Quizzen kører 100% i din browser. Ingen svar gemmes på vores servere. Resultatet vises kun til dig.

Det er normalt. Phishing er designet til at omgå reflekser — særligt når man har travlt. Det vigtigste er at få etableret hverdagsregler i virksomheden: aldrig MFA-godkendelse på baggrund af email, aldrig gavekort på SMS-anmodning, og altid tjek afsender-domain ved login-relaterede beskeder. Awareness-træning er det mest direkte tiltag — se hvordan jeg kører det.

Phishing-simulation er næste skridt efter awareness-træning. Jeg sender realistiske test-mails til jeres medarbejdere, måler hvor mange der klikker, og bruger resultatet til målrettet opfølgning. Ingen public shaming — kun statistik på virksomhedsniveau.

Nej. Quizzen er en aha-oplevelse — den viser hvor sårbar man er, og hvad man bør se efter. Reel ændring kræver løbende træning, simulationer, og klare procedurer for hvad medarbejdere skal gøre når noget ser mistænkeligt ud.

Ja — phishing-testen på denne side er gratis og kræver ingen tilmelding. Den er lavet til danske forhold: scenarierne afspejler de angreb, danske virksomheder faktisk rammes af (Microsoft 365-spoof, PostNord/SKAT-smishing, CEO-fraud og QR-phishing). Vil I teste hele virksomheden med rigtige simulerede mails, er det en phishing-simulering — en betalt ydelse med måling og opfølgning.

Et godt udgangspunkt er løbende, drypvise tests frem for én stor årlig omgang — fx en simuleret mail pr. medarbejder pr. kvartal, suppleret med kort opfølgning, når nogen klikker. Formålet er træning, ikke kontrol: målet er at holde refleksen ved lige, ikke at fange nogen.