Tjek jeres email-sikkerhed

Værktøjet laver public DNS-opslag for SPF (TXT), DMARC (_dmarc TXT), DKIM (en række almindelige selectors), MTA-STS (_mta-sts TXT) og DNSSEC (via AD-flag i DNS-svar). Det er fem tjek der dækker de vigtigste lag af email-autentifikation og -hygiejne.

Nej. Tjekket kører 100% i jeres browser og taler direkte med Cloudflares public DNS (1.1.1.1). Vi gemmer hverken domæne-navnet eller resultatet på vores servere, og der er ingen tracking udover almindelig web-statistik.

DKIM bruger et "selector"-navn som I selv har defineret (fx "selector1", "google", "s1"). Jeg prøver ca. 17 almindelige selectors. Bruger I en custom-selector, kan det godt være jeres DKIM er fint opsat — værktøjet kan bare ikke se den. Kontakt mig hvis I vil have verificeret det manuelt.

p=none betyder at DMARC er i monitor-mode. Den samler rapporter, men blokerer intet. Det er et okay udgangspunkt, men giver ingen reel beskyttelse mod at andre sender phishing i jeres navn. Næste skridt er p=quarantine (spam-folder) og til sidst p=reject (fuld afvisning).

Ja. De fleste email-misconfigurations kan fixes på 1-2 timer i jeres DNS-panel. Kontakt mig på 6084 6320 eller as@itnu.dk, så kigger vi på det sammen — og I ved både hvorfor hver ændring er der, og hvordan I selv kan vedligeholde den.

Det sikreste tegn er afsenderens domæne — mange phishing-mails bruger lookalike-domæner som "micros0ft.com" med nul i stedet for o. Hold også øje med uventede vedhæftninger, links der peger andre steder end de viser ved hover, og krav om hurtig handling. Den definitive validation kommer fra mailens message headers, hvor SPF/DMARC/DKIM-resultater viser om afsenderen virkelig er den, de udgiver sig for. Brug email-validator-værktøjet til at validere headers fra en konkret mistænkelig mail.

At svare på en email er i sig selv ikke farligt — du sender bare tekst tilbage. Det farlige sker hvis du klikker links, åbner vedhæftninger eller udfylder formularer i mailen. Hvis I er i tvivl om en mails autenticitet, bekræft via en kanal I allerede stoler på (telefon, firmaets officielle webside) før I svarer.

En mails sikkerhed bestemmes af to ting: er afsenderen ægte, og er indholdet (links/vedhæftninger) sikkert. Det første kan tjekkes via afsenderdomænets SPF-, DMARC- og DKIM-opsætning — det er hvad værktøjet på denne side gør. Det andet kræver sund skepsis og evt. en sandbox-tjeneste til at åbne vedhæftninger.

Den mest pålidelige måde er at tjekke mailens "Authentication-Results"-header. I Outlook: File → Properties → Internet headers. I Gmail: ⋮-menuen → Show original. Står SPF, DKIM og DMARC alle til "pass", er afsenderen verificeret. Et "fail" eller "softfail" betyder mailen kan være spoofet. Email-validatoren gør det automatisk — paste headers, få et entydigt 🟢🟡🔴-svar.

Tre konkrete tegn på en falsk mail: afsender-domænet matcher ikke firmaet, links peger andre steder end de viser ved hover, eller mailen presser på med urgency-fraser som "haster" eller "inden i dag". Hvis I stadig er i tvivl, ring til firmaet på et nummer I selv finder — ikke det fra mailen.

Selve email-adressen er typisk ikke offentligt sporbar tilbage til en konkret person. Men I kan tjekke afsender-domænets WHOIS-data og DNS-opsætning for at se hvilket firma der står bag domænet. For ukendte afsendere er det ofte mere relevant at validere autenticitet end at identificere personen.